Debatindlæg, Berlingske, 12.11.2012

Køb af andelsbolig skal ikke være et lotteri

Af Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter
Carsten Hansen vil for at forhindre spekulation i andelsboliger indføre en karensperiode for valuarvurderinger.

Cand. jur. Jens Frederik Hansen har forleden kritiserer mig i Berlingske for ikke at forstå årsagen til andelsboligforeningernes problemer. Kritikken er rettet mod mit forslag om at indføre en karensperiode for såkaldte »valuarvurderinger«, og han beskylder mig for at »foreskrive uduelige løsninger og ignorere brugbare løsninger«. Man behøver ikke at være boligekspert for at se de problemer, der er i nogle andelsboligforeninger. Det kræver blot regelmæssig læsning af diverse aviser at få indsigt i et bundråddent sammensurium af kreative boligspekulanter og valuarer, som i flere tilfælde har trukket andelsboligforeninger ned i et økonomisk dynd.

Mange andelsboligejere har rent faktisk tabt alt, hvad de ejer og har, og det er - for at sige det ligeud - uanstændigt.

Lad mig give et eksempel. Lejerne i en udlejningsejendom får tilbudt at overtage deres ejendom på andelsbasis til 30 mio. kr. Det er en stor beslutning, så for at »hjælpe« lejerne bliver der indhentet en valuarvurdering, hvor værdien af ejendommen ansættes til 42 mio. kr. Lejerne får altså som følge af valuarvurderingen en forventning om, at de som andelshavere kan se frem til en stigning på 12 mio.
kr. i værdierne af boligerne, når foreningen først er stiftet. De ender med at sige ja, men i praksis viser det sig, at værdistigningen ikke er mere værd, end det stykke papir, de er skrevet på.

For at stoppe den type spekulation, vil jeg indføre en karensperiode for valuarvurderinger i de første 2-5 år efter stiftelsen af foreningen. Hvis vi gør det, gør vi det uattraktivt at spekulere i andelsboliger.

Købet af en andelsbolig skal ikke være et lotteri. Det skal være den bolig, som den er tiltænkt.

Jeg vil i øvrigt lige nævne, at Jens Frederik Hansen går imod foreningen af Danske BOLIGadvokater, som han faktisk er medlem af.

Formanden for foreningen, Jan Schøtt-Petersen, roser på foreningens hjemmeside netop ideen om en karensperiode, som et middel mod »smarte advokater og valuarer, der mod al sund fornuft har skruet prisen på ejendomme helt unaturlig højt op«. Indlægget fra Jens Frederik Hansen indeholder også en række andre mindre misforståelser og unøjagtigheder, som jeg skal lade være med at gå nærmere ind i, men når han rejser diskussionen om, hvorvidt mit forslag vil hjælpe de andelsboligforeninger, som allerede er stiftet, så må jeg undres. Vi plejer ikke at lovgive med tilbagevirkende kraft, og det mener jeg heller ikke at have udtalt skal være tilfældet her. Forslaget er naturligvis fremadrettet og har til formål fremover at beskytte lejerne mod at betale en for høj pris for ejendommen og mod at have for store forventninger til foreningens fremtidige økonomi.

I Jens Frederik Hansens verden er den rigtige løsning derimod at liberalisere andelsboligen, og så siger det sig selv, at ethvert tiltag, som har til formål at sikre andelsboligen som et godt alternativ til henholdsvis leje-og ejerboligen, i hans øjne vil være udueligt.
Jeg vil understrege, at jeg ser mange positive ting ved andelsboligsektoren.

Andelsboligen er stadig i mange tilfælde et prisbilligt alternativ til ejerboliger. At spekulation i andelsboliger har betydet, at beboerne i nogle tilfælde er kommet i økonomisk uføre er ikke et argument for at afskaffe andelsboligerne - tværtimod. Jeg mener, at det i stedet må være min opgave at finde løsninger på de problemer, der opstår.