Løse påstande fra DF

For det første beskyldes regeringen for at nedlægge den tidligere såkaldte nedrivningspulje.Det er ikke korrekt. Sagen er nemlig den, at der ikke var en nedrivningspulje, der kunne nedlægges. Og det var der ikke, fordi den tidligere regering ganske enkelt ikke havde den med i deres finanslovsforslag for 2012. Der var ikke én eneste krone, der var øremærket til nedrivningspuljen i VK-finansloven. Ikke én. Det undlader Flydtkjær behændigt at nævne.

For det andet kalder Flydtkjær det for et 'hold kæftbolsje', når jeg foreslår, at der øremærkes 75 millioner kroner til blandt andet nedrivning eller istandsættelse af dårlige huse i landdistrikterne. Jeg må tilstå, at jeg rent faktisk har foreslået, at der skal kunne bruges flere penge på nedrivning af ruiner. Men jeg må sige, at jeg ikke bruger 75 millioner kroner på bolsjer. Jeg sikrer derimod en fast årlig bevilling, som kommunerne kan regne med, i stedet for en engangsbevilling, som kommunerne ikke kan planlægge efter. En fast bevilling er ikke et holdkæft-bolsje. Det er en økonomisk indsprøjtning, som vil gøre gavn i mange kommuner.

For det tredje fremhæver Flydtkjær, at der er behov for hurtigt internet i landdistrikterne. Det har Flydtkjær faktisk ret i, og det er lige præcis derfor, at regeringen har indgået en aftale med teleforligskredsen om hurtigere bredbånd til flere danskere. Aftalen sikrer mobilt bredbånd på 10 Mbit i 99,8 procent af alle husstande, virksomheder og sommerhuse i de 207 postnumre, hvor bredbåndsdækningen i dag halter. Selv om DF ikke er med i teleforligskredsen, burde Flydtkjær nok alligevel have hørt om nyheden.

For at blive inden for bolsjemetaforen, så må jeg sige, at Flydtkjær skyder med spejderhagl. Og helt ærligt: Er det ikke en vel frisk kritik efter 10 år med DF som VK-regeringens altafgørende støtteparti. 10 år, hvor landdistrikterne bestemt ikke var genstand for den store opmærksomhed.

Politik er i sin grundform det sted, hvor meninger og visioner om Danmarks fremtid mødes. Det stiller krav til politikerne om at tage afsæt i de faktiske forhold. Det er trods alt det bedste udgangspunkt for forhandlinger og for vælgernes mulighed for at vurdere os politikere.