Du er her
, 16.4.2012
Nye ejendomsvurderinger er nu tilgængelige
SKAT har offentliggjort de seneste ejendomsvurderinger på ejerboliger. Vurderingerne for 2011 er nu tilgængelige på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters to hjemmesider med ejendomsinformationer, ois.dk og boligejer.dk.
På disse to hjemmesider kan man fremsøge en konkret ejendom og se den seneste ejendomsvurdering.
Når du har fremsøgt en konkret bolig på enten ois.dk eller boligejer.dk, kan du finde ejendomsvurderingen under punktet ’Økonomi’.
SKAT vurderer ejerboliger (parcelhuse, rækkehuse, sommerhuse og ejerlejligheder) hvert andet år i ulige år, og disse almindelige ejendomsvurderinger for 2011 er nu tilgængelige. De almindelige vurderinger sker i det prisniveau, der er gældende på markedet pr. 1. oktober i vurderingsåret. En ejendomsvurdering bruges blandt andet til at beregne ejendoms boligskat.
Eventuelle spørgsmål vedrørende vurderingerne kan rettes til SKAT.
